Fødevaresikkerhed
Som førende producent og leverandør af naturligt mineralvand, emballeret drikkevand samt læskedrikke i mange varianter, tager Danish Bottling Company kvalitet og fødevaresikkerhed meget seriøst.
Gennem vores egenkontrol sikrer vi en ensartet høj produktkvalitet og vores kvalitetssystem sikrer, at vi overholder alle deklarations- og fødevareregler i tæt samarbejde med Fødevarestyrelsen og andre rådgivende instanser.
PFAS
Hos Danish Bottling Company A/S tester vi vores vand fra kilden NORNIR for PFAS. Vi følger gældende lovgivning for prøveudtagning jf. Drikkevandsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyning. Som konsekvens af PFAS-fund i danske vandforsyninger og det omkringliggende miljø, har vi tidligere hævet frekvensen for prøveudtagning for PFAS på vores kilde DGU 104.2689 til 4 årlige prøveudtag.
Der er IKKE påvist PFAS i vandet fra vores kilde, ligesom der heller ikke ses en tendens til stigende værdier på de forskellige parametre, der testes for.
Analytiske værdier
Den naturlige mineralsammensætning i vandet fra NORNIR kilden er som følger:
Natrium 7,60 mg/l
Magnesium 2,20 mg/l
Calcium 38,00 mg/l
Kalium 0,893 mg/l
Flourid 0,099 mg/l
Hydrogencarbonat 97,00 mg/l
Vandet betegnes som blødt og er derfor velegnet til brug i kaffemaskiner, elkedler mm.
https://danish-bottling.com/app/uploads/2023/01/DBC_vandanalyse_AR-22-CG-22057426-01-24-05-2022.pdf
Certificering
Danish Bottling Company A/S er ISO22000 certificeret.
https://danish-bottling.com/app/uploads/2021/04/DK014656-1-DANISH-BOTTLING-COMPANY-AS-ISO22000-DANAK-certificate-22-09-2021.pdf
Ligeledes er vi godkendt til Statskontrolleret Økologisk produktion.
https://danish-bottling.com/app/uploads/2023/01/DK-OeKO_certificate_Danish-Bottling-Company-28-09-2023.pdf
Vi passer på vandet og verden
Gennem et omfattende egenkontrolprogram, sikrer vi en ensartet og høj kvalitet af det vand, som vi alle har brug for. Vi passer godt på vandet, og bibeholder alle de gode egenskaber under tapning og produktion. Vandet fra NORNIR kilden ligger i en dybde på 115 meter. Desuden vil vi gerne sætte så lavt et aftryk på miljøet som muligt, og derfor benytter vi udelukkende genanvendt plast til vores egne produkter Go’Va og BRANDHOLM, og naturligvis er alle vores produkter en del af det danske pantsystem.
Kaffe entusiasters foretrukne valg
Den naturlige mineralsammensætning gør, at vandet fra NORNIR Kilden er et fantastisk produkt, og elsket af kaffe entusiaster. Desuden er vandet fra kilden kategoriseret som blødt vand, da indholdet af kalk er lavt. Derfor er det ideelt til brygning af god kaffe, da kaffearomaen fremhæves, og samtidig er vandet skånsomt for kaffemaskinen – uanset om det er en traditionel kaffemaskine eller til fuldautomatiske maskiner.
Datakilde: GEUS. https://danish-bottling.com/app/uploads/2023/01/GEUS-billede.png
Fra jord til bord
Alle vil gerne have friske råvarer, og kvalitet og fødevaresikkerhed skal være i orden. Dette er vi helt enige i, og derfor fører vi konstant tilsyn med vores kilde NORNIR. For at sikre denne høje kvalitet, bliver der ligeledes udført kontinuerlige kvalitetstjek, samt kontrol på mikrobiologiske parametre på vandet som færdigvare.
Alt dette sker, inden vandet når dit køleskab. Derfor kan du trygt nyde produkter produceret hos Danish Bottling Company.
Sundhed & det sunde liv
Vand er en naturlig del af en sund hverdag. Ud over varieret og næringsholdig kost, består det sunde liv også af en aktiv livsstil. Hos Danish Bottling Company producerer vi derfor et bredt udvalg af ”TO GO” produkter – forskellige typer vand med og uden brus og smag, som ligeledes kommer i forskellige volumen. Så der er altid ét produkt der matcher dit behov, alt efter om det er til løbeturen, klassearrangementet eller til ferien.
Har du yderligere spørgsmål til vores vand, er du velkommen til at kontakte os på info@danish-bottling.com