• I dag
  • 2012
  • 2007
  • 2004

FØRENDE PRODUCENT INDENFOR MINERALVAND
OG LÆSKEDRIKKE PÅ PET-FLASKER
PÅ ET MODERNE PRODUKTIONSANLÆG

 

 

 

.

Om Danish Bottling Company A/S

Vores historie

Danish Bottling Company A/S er grundlagt I 2004. Selskabet blev etableret i Rynkeby Foods tidligere produktionslokaler af Danish Fruit Production A/S og Technology Invest ApS. Med indgåelse af en tappeaftale for et større dansk bryggeri tog udviklingen for selskabet for alvor fart, og i 2007 rykkede Danish Bottling Company derfor til de nuværende og større faciliteter i Brande.

I 2009 fusionerede Danish Bottling Company A/S med Company Water International A/S og varemærket Nornir® lanceres. I 2010 overtager Danish Bottling Company de resterende 49% af Company Water International.

Danish Bottling Company producerer vand og læskedrikke til de førende detailhandelskæder, samt sodavand og energidrikke til et større forhandlernet, i Danmark.

Danish Bottling Company A/S er 100% ejet af Harald Nyborg A/S koncernen, og fungerer som et selvstændigt selskab herunder.

Nornir® kilden

Beliggenheden for hovedkontoret i Brande er nøje udvalgt, da der her løber noget af Danmarks reneste kildevand. Det stammer fra 15-20 millioner år gamle grundvandsmagasiner, der ligger trygt og godt beskyttet af tykke sand- og lerlag, der af geologer kaldes for Bastrup Sandet. Vi har, på nuværende tidspunkt, et 115 meter dybt borehul direkte ned til kilden.

Kun vand fra specifikke, navngivne kilder kan, såfremt det opfylder fastlagte betingelser, klassificeres som naturligt mineralvand. Vores kilde er navngivet Nornir, og opfylder betingelserne herfor, idet der kan tappes vand direkte fra kilden med et ensartet mineralniveau og en konstant temperatur. Det naturlige mineralvand fra Nornir, er blødt vand med et lavt indhold af Natrium og Klorid, og opfylder alle kravene, i henhold til WHO’s retningslinjer fra 2004.

Produktudvalg

Vi arbejder med en række produktgrupper:

  • Naturligt mineralvand – i eget navn samt Private Labels
  • Vand med smag – primært Private Labels
  • Økologisk sodavand – i eget navn samt Private Labels
  • Sodavand – primært Private Labels
  • Energidrik – primært Private Labels
  • Vand med added value – primært Private Labels
  • Saftevand 1:11

Moderne produktion

Produktionsapparatet er blevet løbende opgraderet og optimeret, med det resultat, at vi i dag har et velholdt produktionsapparat bestående af tre produktionslinjer.

En PET-linje som hovedsageligt anvendes til de større flasker over 0,50 l.

En PET-linje som anvendes til mindre flasker.

En BiB linje (Bag-in-Box) linje, der anvendes til 2-4 produktioner årligt,
hvor der produceres 9,5 l. poser i kartonner.

Produktionsfaciliteterne udgør 6.500 kvm. og produktionsprocessen kan overordnet opdeles i 9 processer:

  • Indvinding af vand fra kilde (115 m. dybde)
  • Beluftning
  • Sandfiltrering
  • Blæsning af preform (PET-flasken)
  • Påfyldning af produktet
  • Påsætning af kapsel
  • Etiket
  • Emballering og pakning
  • Transport direkte til kunden eller til lager