Plastflasker har et lavere klimaaftryk end karton
Kartoner har et større CO2-aftryk end plastflasker. Og det skyldes i høj grad,
at plastflasker bliver genanvendt, hvorimod kartoner bliver brændt. Plastflasker har et klimaaftryk, der er 25%-72% mindre end kartoners
klimaaftryk, alt efter flaskernes vægt og indhold af genanvendt plast.
Jo mere genanvendt plast, der er i flaskerne, desto lavere klimaaftryk, og derfor også – jo lettere flasker, desto lavere klimaaftryk.
Genanvendt plast
Hos Danish Bottling Company producerer vi hovedsageligt for kunder, men vi har også egne brands i huset: BRANDHOLM og Go’Va. Vi har som virksomhed valgt, ligesom langt størstedelen af vores kunder, at producerer vores egne brands udelukkende med preforme, der indeholder 100% genanvendt plast.
Vi tilbyder også andre preforme, bl.a. med 50% genanvendt plast.
Plastflasker med pant samles ind og
genanvendes
I Danmark er vi dygtige til at pante. 94% af alle plastflasker med pant afleveres og indsamles gennem Dansk Retursystem. Alle indsamlede flasker bliver genanvendt, heraf 80% til nye fødevareemballager.
I alt genanvendes 16.000 ton plastflasker årligt.